Enicar Star Jewels, dress ur.
Uret er fra 1970'erne, og er fra det ikonsiske mærke Enicar, som, desværre, i quartz krisen måtte dreje nøglen om.
Enicar har lavet nogle fantastiske ure tilbage i tiden, og der er skrevet en meget spændende bog om mærket.
Her kommer et ur på 35 mm i diameter, som er 42 mm lug to lug, og er 9 mm højt. Uret er med skruebagkasse. Læg mærke til de superflotte sværd visere på time- og minutviser.
Referencen er: 160-39-01B, og det er drevet af et manuelt caliber: AR160. Uret er på en Hirsch racing strap (18 mm rem bredde)
Det kommer som watch only, det er tjekket hos urmager.
Urmærket Enicar har sine rødder tilbage til 1913, da det blev grundlagt af Ariste Racine og hans kone Emma Blatt i berømte La-Chaux-de-Fonds. Som den kvikke læser, måske, har bemærket, så er Enicar = Ariste's efternavn "Racine" blot bagvendt. Google Enicar og du behøver ikke at kigge på mere end et par af deres vintage ure for at forstå, hvorfor disse ure er blevet så populære hos Vintage samlere verden over. Specielt lavede de over årene nogle super fede Chronographer, som er i MEGET høj kurs ved samlere.
Men også deres mere basic modeller får stor opmærksomhed.